Once upon a time – musikvideo

Denne musikvideo er skabt til et klassisk, instrumentalt klaverstykke komponeret og fremført af den italienske kunstner Livia Gloria De Angelis.
Jeg har udviklet animationen og den visuelle fortælling med særligt fokus på små børn, som en slags visuel vuggevise. Ideen var at bringe statiske illustrationer til live og skabe en blød og rolig stemning – som sne, der stille falder fra himlen – i samspil med musikkens udtryk.
Projektet er udviklet i Adobe After Effects og Premiere, og alle illustrationer er håndtegnede med gouache og farveblyanter og derefter indscannet.

Videoen blev udvalgt som én af de 15 bedste i en international konkurrence og vist på udstillingen MuVi6: Video and Moving Image on Synesthesia and Visual Music ved den 8. internationale kongres Synaesthesia: Science & Art..

Arbejdet er desuden blevet udgivet i en bog med udvalgte værker fra udstillingen.
[link til bogen].